Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Køge

Få besøg af tre gæstelærere fra DinTro-MinTro, som fortæller om ligheder og forskelle i Jødedom, Islam og Kristendom

Dintro-Mintro er et gratis undervisningstilbud til kristendoms/religions undervisningen i 6. – 9. klasse, hvor en jøde, en muslim og en kristen fortæller om:

  • Det, vi tror på
  • Det, vi er fælles om
  • Det, vi tænker forskelligt omkring

Gæstelærerne fra tre monoteistiske religioner Jødedom, Islam og Kristendom fortæller om religionens hellige skrifter og symboler, ritualer og trospraksis. Derefter er der gruppedialog, hvor elever kan stille spørgsmål og gå i dialog om ligheder og forskelle.

Gæstelærerne er frivillige, som er optaget af studie og arbejde.  De er trænede til besøget og fremstår som rollemodeller, der viser forståelse og respekt for religioners forskelle og ligheder.

Et gæstelærerbesøg varer en dobbelttime (90 min).  Klassen forbereder besøget og spørgsmål forinden. Der er ideer hertil i et undervisningsmateriale, der består af:

  • Før-besøget materiale: baggrundsmateriale om de 3 monoteistske religioner og ideer til spørgsmålsforberedelse:klik her
  • Efter-besøget materiale: 4 forskellige ideer til opsamling og refleksionsøvelser efter besøget:


Tilbuddet gælder for folke- og privatskoler i Køge kommune. Skoler i andre midt- og vestsjællandske kommuner i Roskilde skift har ligeledes adgang til tilbudet. 

Vil du bestille et gæstelærerbesøg: klik her  eller kontakt projektleder Maria Stears på mail: dintromintroroskilde@gmail.com

Øvrige spørgsmål kan også rettes til samme mailadresse. 

Print folder for DinTroMinTro-Roskilde: klik her

Baggrunden for DinTroMinTro-Roskilde

DinTroMinTro er et religionsdialog-projekt, som forsøger at medvirke til, at der blandt skoleelever opbygges et religiøst og etisk grundlag for gensidig forståelse og respekt for religiøs mangfoldighed. Respekt og gensidig forståelse er baseret på viden om hinanden og derfor er formålet at skabe dialog og viden omkring to monoteistiske religioners baggrund og traditioner.

DinTroMinTro er inspireret af et lignende projekt i Bradford, England og har været udbudt som et gæstelærertilbud for folkeskoler i Københavns kommune siden 2004. Det har nu udviklet sig til et landsnetværk med lokale DinTroMinTro-grupper, som fx i Roskilde og Køge. Initiativet er et folkekirkeligt initiativ, støttet af Roskilde Stift og Roskilde Kommune.